Klar til glasering

En række større arbejder har ophobet sig, og jeg skal nu til at glasere dem. Nogle af skjoldene – eller fiskerbådene – skal have den klassiske sorte glasur, der giver kobbertoner. Men måske vil jeg prøve en hvid eller grå glasur på et af dem, som et forsøg. Æskerne jeg har modelleret i denne omgang er store, nærmest krukker med låg. De får hvid glasur og en enkelt får turkis. Det er længe siden, jeg har brugt den farve.